Endelig et nytårsbrag med format
Endelig et nytårsbrag med format
Nytår er højsæson for bulder og brag. For dem, der skuffes over selv de største kanonslag, kan der være hjælp at hente på Impact Earth-hjemmesiden. Her kan man sende virtuelle meteorer mod jorden (vælg mellem størrelser, materialer, nedslagsvinkel og -område etc.) og få kalkuleret effekten.
Braget må man tænke sig til, men man kan til gengæld fryde sig over en detaljeret beskrivelse af hvilke effekter, ens meteor afstedkommer – f.eks. tsunamier, jordskælv, klimatiske forandringer samt ændringer i jordens rotation og bane om solen.
Hvis man er mageligt anlagt kan man vælge mellem en række forudindstillede størrelser på det meteor, man sender af sted. Blandt andet kan man vælge, at det nedstyrtende himmellegeme kan have størrelse som en pukkelhval. Læsere af Douglas Adams' "Håndbog for galakse-blaffere" vil vide hvorfor. Uindviede kan læse om bogen her nedenfor - og selvfølgelig låne den på biblioteket.
Impact Earth er udviklet af forskere ved henholdsvis Purdue University, Indiana i USA og Imperial College i London.
-
MATERIALELISTE:
-
- Bog
Håndbog for galakse-blaffere
Science fiction. Takket være rumforskeren Ford og håndbogen for vakse galakse-blaffere når Arthur og Ford væk, inden jorden udslettes. Efter mange problemer kommer de til den øde planet Magrathea, der ikke er så øde endda



Ingen har kommenteret dette indlæg – log ind for at skrive kommentarer.