Du er her:
Dummy block

Stædighed, dovenskab og gennemslagskraft - historien om Johnny Madsen

Stædighed, dovenskab og gennemslagskraft - historien om Johnny Madsen

18 januar 2012 af Kathrina Tobiasen
Johnny Madsen er en ener på den danske musikscene. En herre, der gør hvad der passer ham og spiller sin musik, uanset om den er moderigtig eller ej. Nu kan du læse om ham i bogen Nattegn.

billede af Johnny MadsenDet er journalisten Pia Elers, der står bag det digre værk på 310 sider. Hun er gammel ven af Madsen, og hendes historie er derfor ikke af den kritiske slags.

Til gengæld har hun et godt og indforstået kendskab til musikeren, som vi følger fra barndommen i "reservatet Thyborøn" over karrieren som rockmusiker - både solo og i selskab med Allan Olsen og Lars Liliholt i trioen Dalton - krydret med rigeligt festen igennem og do. alkoholforbrug. Johnny Madsen får selv ordet i mange citater, og både hans mere eller mindre charmerende sider vises.

En ny periode indledes, da han møder en frelsende engel i form af Jeanett Exner, der får sat styr på hans liv og sporet ham ind på en mere givtig levevej som maler. Med udstillinger mange steder i det store udland som følge.

Læs mere i Peter Elmelunds anmeldelse på BibZoom.