Dekorativt

Hent reserverede bøger i Assentoft Kultur- og Fritidscenter

23.04.24
Fra april 2024 er det muligt at hente sine reserveringer fra Randers Bibliotek i Assentoft Hallerne i en begrænset periode.

I løbet af 2024 tester Randers Bibliotek, hvordan et bibliotekstilbud kan fungere i Assentoft Kultur- og Fritidscenter – bedre kendt lokalt som Assentoft Hallerne. Tilbuddet består af et bogtårn med cirka 200 bøger og magasiner i forskellige genrer. Formået er, at man kan læse bøgerne, mens man opholder sig i hallerne, men det er også muligt at låne materialerne med hjem via app’en ”Biblioteket”.

Som noget nyt bliver det nu også muligt at afhente reserveringer fra Randers Bibliotek i Assentoft Kultur- og Fritidscenter. Hvis du gerne vil hente dine reserveringer her, kan du vælge afhentningssted ”Assentoft Hallerne”, når du reserverer materialer i app’en. Hvis du bruger hjemmesiden til at reservere, skal du klikke på din brugerprofil og vælge nyt afhentningssted.

I første omgang er der tale om en forsøgsordning i en begrænset periode. Hvis du tilmelder dig ordningen, så får du besked, hvis det ikke længere er muligt at afhente materialerne på det valgte sted. I hele perioden er der stadig mulighed for at afhente materialer i Bogbussen, som holder ved Sundhedscenteret og ved Netto på Park Allé en gang om ugen.

Tags