Du er her:

Randers Folkeuniversitet

9 januar 2012 af Peter Staugaard
Folkeuniversitetet i Randers tilbyder kurser og forelæsninger, som varetages af eksperter med universitetsbaggrund. Der er ingen adgangsbegrænsning eller krav om uddannelse og baggrundsviden. Folkeuniversiteterne i Norddjurs, Rougsø og Randers udgiver i fællesskab program for forår 2012.

Logo for Folkeuniversitetet med link til forårsprogram

Det trykte program for folkeuniversiteterne i Rougsø, Norddjurs og Randers er udkommet og kan hentes på bibliotekerne, i bogbussen, på Museum Østjylland, Randers Kunstmuseum og Turistbureauet. Se hele programmet som pdf her.

Foråret byder på forelæsninger og kurser arrangeret af foreninger og institutioner i Randers. Hør om Blicher, dadaisme, arkæologi, Randers, litteratur i Randers, impressionisme, astronomi og meget mere.

Link til forårets program på i-paper



Praktiske oplysninger

Forelæsninger og kurser forår 2012 Randers Folkeuniversitet er lavet af forskellige foreninger og institutioner:

Henvendelser om forelæsninger bedes rettet til arrangør:

Følgende foreninger og institutioner benytter jævnligt folkeuniversitetets tilbud om forelæsere og forelæsninger:

  • Randers Erhvervs- og Udviklingsråd - Torsten Westh tlf. 8640 1066 - mailto:tw@reu.dk
  • Randers Amts Historiske Samfund - Lars Boelskifte - 8642 2314 - lars@boelskifte.dk
  • Vorup Højskoleforening - Ruth Tiedemann - 8642 6824 - rt@km.dk

Hvordan arrangerer man en forelæsning?

Du kan få råd og vejledning hos formand Peter Staugaard tlf. 87 10 68 51 eller sekretær Lena Koldsø tlf. 87 10 68 04.

Men egentlig er det ret enkelt:

  • Find et emne kontakt en forelæser aftal foredrag, tid og sted med forelæser.
  • Så sørger Randers Bibliotek for kontrakt, og din forening modtager regning (komiteafgift) og kopi af kontrakt.
  • Foreningen/institutionen sørger selv for alt det praktiske.
  • Folkeuniversitetet i Randers sørger for at redigere og udgive program to gange om året og mindst to årlige annoncer, når programmet udkommer.

Følgende betingelser skal være opfyldt:

  • Der skal være adgang for alle til forelæsningen/kurset
  • Det skal være offentliggjort enten i program eller i annonce
  • Forelæseren skal være godkendt af Folkeuniversitetet
  • Foreningen betaler afgift til Folkeuniversitetet

To gange om året i april/maj og i november holder vi møde med alle, der har arrangeret forelæsninger de foregående år, hvor vi evaluerer sæsonen og planlægger den kommende sæson.

Programmet udgives med støtte fra Kulturelt Udvalg i Randers Kommune.


Hvad er Folkeuniversitetet?

Folkeuniversitetet tilbyder en bred vifte af kurser og forelæsninger, som varetages af eksperter med universitetsbaggrund.
Folkeuniversitetet har sit eget kapitel i Lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (Folkeoplysningsloven).
Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater.

Folkeuniversitetet i Danmark etableredes i 1898 i København, inspireret af den britiske University Extension bevægelse, der tilbød forelæsninger om forskningens metoder og resultater til folk uden for den akademiske verden. Med start i København bredte Folkeuniversitetet sig over hele landet til både de større provinsbyer og landområderne.
Undervisningen afholdes af ca. 90 komiteer i byer uden for universitetsbyerne - i universitetsbyerne af selvstændige afdelinger knyttet til de enkelte universiteter. I Århus startede Folkeuniversitetet i 1946.

Randers Folkeuniversitet er en af de ca. 90 folkeuniversitetskomitéer, der arbejder med virksomheden uden for universitetsbyerne.

Folkeuniversitetet er for alle

Der er ingen adgangsbegrænsning eller krav om uddannelse og baggrundsviden. Kom med din interesse og dit engagement så får du viden og inspiration til gengæld.
Brug os hvis du er nysgerrig hvis du vil vide mere om dig selv og den verden du lever i. Det er her du finder kurser og forelæsninger, der går i dybden med menneskets psykologi, kulturens mangfoldighed, historiens vingesus og fremtidens udfordringer.


Litteratur til forelæsninger - brug biblioteket

RANDERS BIBLIOTEK - HOVEDBIBLIOTEKET
Stemannsgade 2, 8900 Randers
Mandag - torsdag kl. 9-19
Fredag kl. 9-18
Lørdag kl. 10-15
1. oktober - 31. marts: søndag kl. 13-16


Generelle forespørgsler om Randers Folkeuniversitet til:

Peter Staugaard, formand, tlf. 87 10 68 51 eller mobil 3035 1392
Lena Koldsø, sekretær, tlf. 87 10 68 04

Randers Bibliotek er sekretariat for Randers Folkeuniversitet.


Logo for Folkeuniversitetet Læs mere om Folkeuniversitetet på landsplan og i Århus

Se hvilke forelæsninger der er i Århus og i Rougsø. Forelæsninger i Norddjurs og Grenå kan du se i det fælles program for Norddjurs, Rougsø og Randers øverst på denne side.